onsdag den 23. april 2014

tiden flyver afsted!

Tiden flyver afsted her i Aarhus!! Påsken stod på familiebesøg en masse, hygge, aaallt for meget mad  og lækre påskeæg. 

Derudover bød den for mig på inspiration til nye plakater og en omgang forkølelse (igen, igen)..

Så jeg er godt puttet ind under dynen, har lavet en kande kamillete og prøver at opdatere mine forsømte medier :)

'Hello Sailor' plakaterne er blevet frigivet, de ligger nu i shoppen og venter spændt på et nyt hjem!


Derudover går jeg og min mand og prøver at forberede os til at mini badutten snart kommer ud! Der er jo kun en måned til termin nu og jeg kan da godt mærke hvordan en sjov blanding af panik, glæde, spænding, stress og udmattethed bliver mikset sammen til en sursød ventetid :)

Mest af alt glæder jeg mig til at han kommer ud, til at se ham og til at rører ham! Det er underligt at kunne elske en og savne en så meget, som man ikke har mødt endnu. Men den daglige tavse kommunikation der er mellem ham og mig har vokset sig til en allerede storslået kærlighed. Jeg er lidt små forelsket :) 

En af forberedelserne vi har gjort er at lede efter en pusletaske. Jeg vidste fra start af at jeg gerne ville have sådan en som de havde i 80'erne da jeg var lille. En taske lavet i quilttæppe, med masser af rum og en lille pusleplads i midten. Jeg kunne simpelthen bare ikke finde nogle!!

Derfor søgte jeg lidt rundt på diy udgaver af den og faldt over denne blog: http://kvalitid.dk/opskrift-pa-pusletaske-diy/

Der var en opskrift på ligenetop sådan en pusletaske som jeg ønskede mig. 

Som i sikkert har fundet ud af, er min mand og jeg lidt nogle 'wannabe diy' typer og derfor kastede vi os straks over projektet. Vi var nede i vores lokale stofhandler og fandt noget rigtig sødt stof til tasken.

Det lå dog et par uger inden vi tog os sammen og prøvede det af. Det tog det meste af en lørdag. Jeg har symaskine, der har støvet lidt et par år, men nu skulle den bruges.

Her er en lille billedeserie jeg tog i løbet af dagen :)


Hvis i selv vil prøve at kaste jer ud i projektet, så synes jeg i skal gå ind på http://kvalitid.dk/opskrift-pa-pusletaske-diy/ og følge hendes opskrift :)


Resultatet blev super fint og selvom den er lidt tøset i forhold til at vi venter en dreng, synes jeg den er rigtig fin og mega funktionel :)

/Badutten